Noget om Dommedag!

“Å leve er – krig med trolle i hjertets og hjernens hvelv. Å dikte, – det er å holde Dommedag over seg selv “ (Henrik Ibsen)

På mandag d. 20. november 2017 kl. 19:30 skal jeg sige noget om trosbekendelsens sætning “dømme levende og døde” …

http://folkekirkenshus.dk/event/hvad-tror-vi-paa-5/

Reklamer

Konfirmations-præk 2017

Fortællingen der bærer den voldsomme og på alle måder dramatiske titel: Kvinden der blev grebet i hor … har været en historie, som vi igen og igen er vendt tilbage til i undervisningen. Og det er vi, fordi det – efter min ringe teologiske mening – er en af kristendommens helt store kerne-beretninger – og det er den af hele 3 grunde – tillad mig at ridse dem op.

1)
Jesus gør i beretningen op med den “guddommelige” dødsstraf. At der skulle være gerninger som guden ikke bryder sig om og som derfor kræver, at det skyldige menneske skal bøde med sit liv – skal straffes – skal stenes ihjel.

Continue reading “Konfirmations-præk 2017”

‘Fjern det lig’ …Sløk fylder 100!

Professor Johannes Sløk blev engang opsøgt af nogle ateister, der gerne ville, at han formulerede et gudløst begravelsesritual. De tænkte, at han måtte være manden, der kunne formulere et sådan, da han ofte gav udtryk for at sympatisere med den ateitiske tankegang. De lod ham endda vide, at det ikke hastede, og han bare kunne sende det, når han havde det klar. MEN tid behøvede Sløk ikke. De kunne få det med med det samme, og han nappede lige en gammel kuvert og skrev på bagsiden: “Fjern det lig” … Thi sådan med et gudløst begravelses-ritual se ud …

Langt hen ad vejen forstod Sløk godt ateisterne, og alligevel mente han, at de var stivnet i et gammelt traditionelt gudsbegreb … læs mere her:

http://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/saadan-ville-afdoed-provo-professor-have-reageret-paa-ateistisk-selskabs

 

Konfirmations-præk 2016

Torsdag morgen hørte jeg et – for mig – nyt udtryk: hver-for-sig-fund … hver-for-sig-fund … glosen står i modsætning til sam-fund! Da jeg så googlede den, viste den sig alligevel ikke at være særlig ny. Når jeg nævner dette nye udtryk, så er det ikke, fordi jeg skal komme med hverken en kultur- eller en social-kritik. Det er efter min bedste overbevisning slet ikke en prædikens opgave! En prædiken handler derimod om at sætte ord på både Gud og menneskets væren – på vores eksistens – med alle de udfordringer, som ethvert menneskeliv måtte møde på sin vej!

Min påstand i dag vil derfor være, at i gudsriget – altså i den verden som vi fødes ind i og som vi lever, ånder og dør i – der er der faktisk plads til begge dele – til både hver-for-sig-fund og samfund. Plads til individualitet og til fællesskab! Især hvis vi tør tænke dem sammen uden at reducerede det ene i forhold til det andet.

Min påstand henter jeg belæg for i det evangelie-uddrag, som jeg læste lige før. Nemlig i beretningen om kvinden, der blev grebet i hor. Continue reading “Konfirmations-præk 2016”