Tabuer og tynde nerver

Af-stigmatisering

Om ikke så lang tid skydes den store landsdækkende AF-STIGMATISERINGS-KAMPAGNE i gang. Landets 5 regioner og en lang række bruger- og pårørendeorganisationer har bestemt sig for at sætte fokus på de forskellige psykiske lidelser. Den generelle mangel på viden om sindslidelser har været med til at cementere et negativt billede af personer med psykiske problemer. Derfor vil kampagnen forsøge at få afdækket de tabuer, som cirkulerer imellem os alle. Det være sig blandt de såkaldt raske, de kronisk syge, de tidligere syge, ægtefæller, kærester, arbejdspladser, venner, bekendte, familier og i sundhedssystemet.
Stigma kommer af græsk og betyder brændemærke. Og i en nylig udgivet undersøgelse oversættes stigma med ”miskrediterende særtræk” og henviser til en gruppe, der på den ene eller anden måde skiller sig ud fra normen eller fra idealbilledet om det velfungerende menneske.
Mens jeg læste mig igennem rapporten, så stod det mig på en gang lysende klart, at Jesu gang på jorden på en måde kan beskrives som en lang AF-STIGMATISERINGS-KAMPAGNE.
I rapporten er der udsagn fra både raske og syge mennesker og det jeg især måtte hæfte mig ved, var skammen over at leve med en psykisk lidelse. Alt for mange vil helst leve i det skjulte med deres sygdom. For eksempel vil 1 ud af 5 skjule sygdommen for deres partner, nære venner og familie. 1 ud af 4 vil helst ikke fortælle kollegaerne noget. Tænk sig, hvor mange kræfter et menneske, der i forvejen har det skidt skal bruge oveni for at holde facaden… altså lige indtil den krakelerer.
Men kristendommen vil ikke, at vi skal skjule vores tynde nerver og slet ikke, at vi skal skamme os over dem.  Alt kan tåle at komme frem i lyset og alle slags problemer var Jesus vedkommende. Hans løsninger pegede altid hen på fællesskabet. Og så er det faktisk et fedt, hvad vi har med os i bagage. Vi er velkomne med al vores skam og skyldt.
Jesus mødte med andre og mere moderne ord mennesket, hvor det nu engang var. Peter der svigtede, Judas der forrådte. Kvinden der blev grebet i hor, tolderen der krævede penge ind til besættelsesmagten, farisæeren der stædigt holdt fast på sin religiøse doktrin. Han mødte lamme, spedalske, blinde, forrædere og alle os andre. Og det han ville er, at vi skal leve vort liv i fællesskab med hinanden. Hvis nogen havde dømt os ude, så ændrede han nådigt den dom og dømte os inde. For intet menneske skal nogensinde overlades til sig selv og sit eget mørke.
På grund af denne grænseløse kærlighed til sit medmenneske blev Jesus langfredag klynket op på korset. Og på det kors tog han alle vore ”miskrediterende særtræk” med sig, Han kunne have valgt en anden løsning, f.eks. være steget ned, gået sin vej og dermed valgt sig selv. Men han valgte os, han hang for os og gik så at sige planken ud og fik ad den vej det sidste ord (kom i Budolfi og Klosterkirken i påsken og hør dem udlagt!)
Kærligheden viste sig dermed i kød og blod at være den konkrete Guds virkelighed. Det er den grænseløse kærlighed, som vil, at også vi skal leve vort liv med de mentale sårmærker, som ethvert menneskeliv pådrager sig i mere eller mindre grad.
Omsluttet af Jesu Kristi kærlighed skal vi turde rumme hinanden og få modet til at tale højt om de såkaldt ”miskrediterende særtræk”, så intet menneske behøver at gemme sig i skam over ikke lige at passe ind i den norm, som efterhånden, og Gud ske tak og lov for det, er blevet langt mere broget og mangfoldig end engang.

Danske Regioner, Dansk Sundhedsinstitut og Det Nationale Forskningscenter For Velfærd: ”Stigma og psykiske lidelser – som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Danmark”.  2010

(from påskeklumme i Budolfi Sogneblad 2011)

Advertisements