Fra “Jeg har set den gamle verden forsvinde – hvor er mine øreringe”

En kollega gjorde mig opmærksom på ovennævnte bog af Suzanne Brøgger og gav en smagsprøve: Den forfriskende S. Brøgger om Else Marie Bukdahl i forhold til – eller snarere i modsætning til ateisterne:

“E.M. Bukdahl bekender sin tro og tilhører ikke disse missionerende ateister, som i hele deres fanatisme kun afslører deres umusikalske farveblindhed. De tror åbenbart ikke der er brug for Tjekhov, bare fordi man har opfundet brødristeren….. Gudsfornægterne er ekstra religiøse, fordi de åbenbart tror, at der findes noget at fornægte. Men først og fremmest afslører de i deres iver efter at omvende andre til deres lille forkølede verdenssyn, at de aldrig har været… ude på det dybe og fornægter derfor hårdnakket det høje. Men hvem ved, måske er de heldige – disse temmelig uerfarne væsener, der vælter uvidende omkring på jorden. De har hverken fået deres hjerter kogt eller stegt ved kærlighedens gåde…”

Jeg kan desværre ikke henvise til siden i bogen! Derfor er der nu al god grund til selv at læse den.

Advertisements