juleaften 2007

UFULDKOMMEN JUL!

 

”Tak for dit juletraume – og glædelig jul” – det var, hvad de to radioværter sagde til den unge kvinde efter, at hun tirsdag formiddag i sidste uge havde delt en aldeles kaotisk familie juleaften med alle P3 lyttere. For hver formiddag kan lytterne nemlig ringe ind i radioen og frimodigt fortælle om deres største juletraume!

 

Det er ikke kun i radioen denne genre dyrkes – også en stor del af de danske avisredaktioner har lagt spalteplads til. Og dermed er der opstået et umådeligt interessant kildemateriale og indblik i vores forhold til julen. For sjovt nok så har de fleste af os oplevet en eller anden form for ufuldkommen jul!

 

Hør lige hvad jeg fandt på Berlingske Tidendes internet udgave i begyndelsen af adventstiden:

 

I vores familie har vi år efter år siddet og skændtes om alverdens mærkværdige begivenheder juleaften: Familiens grædende unger, familiens teenagere der blev piercet, politikere, indvandrere, skattetrykket, hadegaver m.m.

 

I 2006 gik der ild i juletræet, 2005 brækkede et familiemedlem benet, 2004 opstod der skandale da et familiemedlem sprang ud som bøsse, 2003 glemte min far at købe gaver til os med det resultat, at min mor græd hele aften og skældte min far ud. Denne begivenhed udartede sig i skænderi med hele familien om overforbrug af dyre og nyttesløse gaver.

 

Sådan er min familie. Derfor holder jeg jul for mig selv i år – men det har jeg ikke fortalt dem endnu. – (citat slut)

 

Så er der alle dem, der kommer med gode råd til, hvordan vi overlever: gå til psykolog eller julecoach – køb en ged eller læg et fornuftigt budget! Og fredag morgen i radioens P1 fik lytteren et indblik i hvordan vi kan bruge managements ideologiens teknikker i julen. Den såkaldte TOYOTA tænkning kunne overføres til køkkenet. Sådan så vi skaber mere værdi med færre ressourcer – og derfor gør det, vi er gode til. Og faktisk var det slet ikke nogen dårlig idé at gøre sig notater – ja, faktisk ville eksperten fra radioen afprøve om, der skulle lidt mere salt i ris a la manden i år. Næsten år ville hun så have et notat med en evaluering, så hun i hvert fald i julen 2008 kunne lave den PERFEKTE ris a la mande.

 

Ja og sådan har vi alle vores små systemer og har vi dem ikke af den ene eller den anden grund, så er der hjælp at hente OVERALT – så vi ikke farer vild i hvad der er hot og hvad der er not – hvad der er godt og hvad der er snot!

 

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan I har det med julen og hvilke erfaringer eller traumer I slæber rundt på. Men jeg tænker – måske fordi jeg er præst – at så meget kaos eller julestrategi på grund af et barn, der blev født i en stald…

 

MEN omvendt så tænker jeg også – nå ja: når noget så ekstremt og i bund og grund ualmindeligt paradoksalt sker, at Gud pludselig lod sig føde som menneske – som en lille bitte hjælpeløs skabning – ja, hvorfor skulle der så ikke ske flere uventede ting og sager i blandt os – som i den grad er uden for vores kontrol!

 

Sådan var det i hvert fald for Josef og Maria – først gravid uden at ville det – så højgravid og nu på æsel – og Josef som ifølge Matthæusevangeliet overvejede at stikke af, for barnet var jo ikke hans, men så alligevel tog sit ansvar på sig.

 Kaotiske følelser og plukveer midt i en by, hvor der i forvejen herskede tumult, fordi kejser Augustus skulle have styr på antallet af mennesker, så han kunne opkræve den korrekte skat – ikke noget med sort arbejde her. Så jo der var kaos – der var optaget – der var overfyldt – og midt i dette virvar så skete det guddommeligste af alle mirakler: Det lille Jesusbarn – Guds enbårne søn kom som et lys i mørket – med troen, håbet og kærligheden – kom for at bringe mod til hver eneste af os!

 

Det er da næsten ikke til at forstå og måske strider det også imod veldefineret logik, avanceret hjerneforskning og sund fornuft? Jo det muligt – MEN…

 

Julen er grænseoverskridende på alle leder og kanter – den er kaotisk og vi ved det godt. Det er måske derfor, at vi stræber efter det perfekte setup – hvor der er styr på samtlige juledetaljer: maden, de smukt hånddekorerede bordkort, fars slips der ubetinget matcher mors hårbøjle, julegaven til hamstret, oplagte teenagere der helt af sig selv hjælper til i køkkenet, det symmetriske juletræ med det endnu mere symmetrisk julepynt, mandelgaven der oser af harmoni og sjælefred og så ALT det andet – som vi jo ikke kan lade være med – og det er måske slet ikke så ringe endda!

 

FOR jeg tror, at længslen efter den perfekte jul er vores helt private paradisdrøm om den store forsoning, hvor hele familien kan være i stue sammen og alt er ”perfekt” på vores helt egen måde – ja bare denne ene dag. Hvor alle holder tungen lige i munden og holder sig på måtten. Hvor eventuelt gammelt nid og nag er lagt på hylden – bare for en stund!

 

Hvor hele verden denne ene aften lægger sine våben, tør lukke øjnene og lytte til hverandres hjerteslag! Så lyden af englesang sagte kan overdøve alt kagleri – som den gjorde det på marken dengang i tidernes morgen, da englene sang:

“Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!”

 

Og måske bliver det virkelig sådan – og måske bliver det ikke sådan – for julen handler (ligesom den øvrige del af tilværelsen) om at turde være i hele risikoland! Med samtlige muligheder for ufuldkommenhed – både vores egen og alle de andres.

 

For måske er der virkelig noget vi har glemt – selv om vi lovede os selv og hinanden det. Måske brænder sovsen på eller den gymnasie trætte teenager orker bare ikke familiens skød og må lige sms’e til de andre, som heller ikke magter at fylde traditionen ud med sløjfer og mentale guirlande eller den nok så sympatiske moster, der drikker sig lidt for stiv i portvin, fordi der faktisk kom lige lovlig meget salt i ris a la manden (men det vil nok fremgå af notatet næste år) eller også sker der noget helt 7. – for det ufuldkomne har mange skikkelser – og gud ske tak og lov for det. For sådan er vi mennesker. Det ved Gud godt – derfor blev han menneske.

 

Og hvad gør vi så, når julen kokser – jo – vi stoler såment på, at det nu nok skal gå på trods. At vores nok så perfekte jul – skabt i vort eget billede – sagtens kan fejres i stolt og langstrakt ufuldkommenhed.

 

Den gamle reformator Martin Luther skulle engang trøste et menneske i stor nød og udtalte i den forbindelse de fantastiske ord:

Drik en dram og syng en salme!

 

Nu er det ikke, fordi jeg skal opfordre til hverken dram eller druk eller det der kunne lyde værre… MEN det kunne måske være vores replik i aften – de kommende dage og når vi ellers ikke ved, hvad vi skal stille op – når risikoland fylder og overdøver englenes fredfyldte julesang – så skær igennem og sig: Drik en dram og syng en salme!

Og er du ikke dram, så syng alligevel – og har du ikke nogen at synge med – så er der altid englene på marken – måske kan vi allerede høre dem synge:

“Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!”

Reklamer