Juleaften 2008

PRO ME!

 

Inden for moderne journalistik tales ofte om, at historien skal vinkles. Skribentens vinkling har en afgørende betydning på emnets saglighed, alsidighed og kvalitet. Og op til jul er der efterhånden en fast tradition for, at medierne er særlig optaget af, hvordan præsten vil skære evangeliet juleaften – hvordan julen skal vinkles – i år ingen undtagelse – der er blevet spurgt til KLIMA – FINANSKRISE etc. – skal talen være politisk eller moralsk. Skal folk have en skideballe eller skal de have et festfyrværkeri af en party-starter?

Jeg vil forsøge noget helt syvende, nemlig at undersøge de vigtigste ord i juleevangeliet. For ligesom vi laver top 3 – 5 eller 10 lister over alt muligt andet. Så tror jeg også, at der er ord, der er vigtigere end andre.

Nogen vil sige, at det er ordene om jomfru Maria – som totalt uventet fik besøg af en ærkeengel i sit køkken en helt almindelig onsdag formiddag. Englen lod meddele, at Maria skulle føde det lille Jesus barn – og det helt uden en mands medvirken? Totalt mundlam og sikkert også en smule angst tog hun budskabet til efterretning og lod – uden krav på forklaringer – Guds vilje ske.

Eller er det Josef – Marias kæreste – der uden videre accepterede, at Maria skulle føde – ikke hans barn – men Guds! Han kunne – ifølge loven – snildt have krævet sin kæreste stenet til døde på grund af utroskab! MEN Josef fornemmede, at denne begivenhed handlede om noget langt større end hans egen lille ære…

Eller hvad med værten på herberget, der sagde, at alt var optaget? Og som dermed indirekte var med til, at barnet blev født i en stald og ikke i en overdådig hotelsuite.

 Det kunne også være engle-sangen om Guds ære eller de noget forbløffede og forfrosne hyrder på Herrens mark, der var de aller første til at forstå, at noget NYT var sket!

 

Alt efter teologisk-fortolknings-temperament kan snittet lægges forskelligt. Men en af den protestantiske kirkes store teologer: den gamle reformator Martin Luther peger på et ord – på et lille bitte ord – som det absolut vigtigste: nemlig det lille personlige stedord: JER!

JER – og hele sætningen lyder: Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for HELE folket! Glæden bliver med andre ord kun så stor, fordi den forkyndes for dig og mig – for os alle sammen lige her og nu!

 

GLÆDEN er noget ganske underfuldt, fordi den har en bestemt egenskab: den VIL ud – den vil ud til andre mennesker! Glæden presser sig på – som et barn i en fødsel. Og denne glæde er altid større end os selv. Og giver vi ikke slip på den – giver efter for den – så kvæles den.

Altså kvæle den eller give slip på den. Ja, så er der selvfølgelig også selv-glæden, den der kun kan rummes i os selv – sådan 1 til 1. Men det er slet ikke glæde, men er langt snarere tilfredshed – måske oven i købet selv-tilfredshed – og det er noget ganske andet.

GLÆDEN derimod kommer ofte uden, at vi ved af det… – den kommer til os uden beregning – og måske kun i et øjeblik – som det lille Jesusbarn.

 

Julenat kom barnet med et glædeligt budskab. Ja, faktisk med et tredobbelt glædeligt budskab. Det kom med budskabet til dig og mig om: tro, håb og kærlighed. Og gennem dette budskab fortæller Jesusbarnet os om, hvordan Gud er og om, hvad et menneske er. Gud som synes uendelig godt om sin skabning og menneskets som altid og lige meget hvad altid er og vil være et Guds barn.

 

GLÆDEN eksisterer derfor altid som et unikt forhold mellem Gud og mennesket – og som en konkret mulighed mellem mennesker. Mellem dig og mig – ja, mellem os alle!

 

Og hvor der er relationer er der forventninger, derfor hænger juleglæde og forventning uløseligt sammen – som ærtehalm! FORVENTNINGENS GLÆDE er ofte den største, siger man… Forventningen til maden, gaverne, til stemningen – ja til at det må blive en dejlig fest, som vi har forberedt!

For selvfølgelig håber vi alle på, at vore mange hektiske anstrengelser vil blive modtaget i den samme ånd, som de er gennemtænkt og planlagt i!

Men faktisk kan vi aldrig garantere eller kontrollere, at vi vil eller kan reagere med symmetrisk udstrakte arme og bare tage imod – i endnu et 1 til 1 forhold … fordi glædens tro følgesvend hedder sorg!

Så måske er det aller vigtigste, at vi netop i denne tid tør indrømme, at ofte er forventningens glæde langt større end forventningens forløsning!

Derfor har nogen af os også en idé om, at hvis vi ikke forventer noget, så bliver vi heller ikke skuffede. Men sådan spiller klaveret ikke – for i bund og grund har vi altid forventninger til hinanden og os selv! Det er såre menneskeligt!

Derfor var der også store forventninger til barnet i krybben dengang i Betlehem. Mange havde håbet om, at det kom med en slags tryllesalt. Tryllesalt der med et snuptag kunne få alt det destruktive, alt det triste og sørgelig til at forsvinde! Så vi slipper for verdens ondskab, tilfældigheder og uheldigheder…MEN sådan gik det ikke – Jesusbarnet kom med noget ganske andet: med tro, håb og kærlighed! Netop som et modsvar… til alt det, der gør os utrygge, ængstelige og modløse: julesørgelige…

 

Julesorgen handler om længslen efter tryghed – efter samvær og nærvær – efter fred og sindsro! Vi tænker på dem, der ikke er sammen med os denne aften: måske er de udenlands på grund af arbejde eller er i krig – måske er de døde for nylig eller for lang tid siden. Måske er de syge og kan ikke være her! Eller der har været en konflikt, som har medført brud!

Julesorg er erkendelsen og oplevelsen af, at vi ikke kan nå eller mærke den fred, som Jesus-barnet kommer med budskabet om:  Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for HELE folket.  Ja, det er meget muligt – tænker én måske, men jeg kan ikke mærke den, for jeg er udenfor glædens terapeutiske rækkevidde. Budskabet gælder sikkert ikke mig!

MEN jo  – for englen sang: SE, jeg forkynder JER – det lille vigtige ord… JER – dig og mig! Om vi kan mærke det eller ej – om vi tror på det eller ej – om vi sidder sammen eller hver for sig – JA, så blev Gud født i den lille krybbe for vores skyld! For at fortælle os, at der altid er mere at sige – at der altid er en ny begyndelse – og give os mod til at leve i tro frem for i mistillid, i håb frem for i tomhed og i kærlighed frem for ligegyldighed.

Det er julens budskab til JER – til dig og mig! Og derfor kan og skal vi ikke andet end ønske hinanden en GLÆDELIG JUL!

Reklamer