Juleaften 2009

Her går vi så rundt og forsøger at finde svar. Finde svar på, hvorfor vi egentlig er her! Finde svar på, hvad vi skal lave – det være sig i ferien, i hverdagen, når natten er søvnløs eller dagen er lang.  Ofte søger vi at finde svar på, hvad det vil sige at elske. Og i stille og måske svære eksistentielle stunder undrer vi os over, at vi skal dø. Sådan melder livets store spørgsmål sig hos os alle – uanset alder og status – på forskellige vis livet igennem.

I bund og grund spørger vi jo blot efter noget – på den ene side ganske banalt og på den anden side frygteligt stort og avanceret:  Hvad skal det hele gøre godt for? Hvad er meningen med mig og mit liv – med mine glæder og sorger – med min eventuelle lidelse og med alle de andres?

Og mens vi vandrer rundt i klit og vang eller bare sniger os langs panelerne, drister os ud i midtbyen en sjapfuld formiddag, spadserer med ophøjet pande med kæresten, barnet eller hunden (muligvis abrikosfarvet minipudel?!) i snor eller som hyrderne står på Herrens mark, så åbner himlen sig præcis som den julenat, da englene i hobetale truttede på en gang  overvældende majestætisk og samtidig så ganske lystigt i trompeter.

Julenatten er stjerneklar og måbende må vi med dem – altså hyrderne – lægge nakken tilbage og  bare glo på det forunderlige – på dramaet – det himmelsk drama – som udspiller sig lige for øjnene af os. For os alle – om vi er små, høje, brede eller smalle – om vi er hyrder, på pension, på juleferie, på lykkepiller, på sporet, på afvænning,  på tålt ophold, på afstand, på os selv eller på noget helt niende – om vi er rige eller fattige i ånden eller hånden – om vi er til øko eller ganske konventionel sødmælk i kaffen – om vi er totalt ude af den på grund af glæde eller vrede eller bare syrligt forbitrede og indkrogede i os selv – om vi er gale eller særligt normale, måske allermest midt imellem – så står vi der og kan på en måde slet ikke slippe uden om tanken: Hvad i himlens navn sker der lige her?

Og mens vi tænker og står som uforstandige får: så lander Vor Herres eget sendebud mit i blandt os – og pludselig betyder det intet, om du står inderst eller yderst, forrest eller bagerst –  for englen lander virkelig midt i blandt os med al himlens kundskab og indsigt og den siger kort og godt: FRYGT IKKE!

Og vi venter og vi venter og vi venter på flere ord, som skal forklare os altings sammenhæng! Vi hænger fast ved englens læber, fordi vi tror, at vi NU – en gang for alle – skal indvies i livets mysterium – sådan en art åndelig opad stræben -, som vil gøre os klogere på gudens, hele universets og ikke mindst menneskehedens gåde.  Vi håber og tror, at vi ad den vej kan blive bekræftet i, at der må være en større sammenhæng. En mening med sygdommen – en mening med døden og ødelæggelserne – en mening med lidelsen – en mening med ulykkerne og tilfældighederne. Ja, en mening med ALT det, som vi har en idé om bedre at kunne magte, hvis det altså indgår i “en stor overordnet plan” – EN MASTERPLAN!

Og alt imens vi venter, opstiller vi frygt-scenarier i hoved og krop. For der er så meget at frygte – dagen i dag – juletiden – mørket – ondskaben – det kommende år – os selv og hinanden og så er der alle de store kollektive frygtfænomener: Klimaet – at vandet virkelig stiger så meget, så vi kun kan overleve i Aalborg tårnet. Frygten for terror – så selv en glemt halvsur gymnastikpose udløser et opkald efter Rulle Marie.  Svineinfluenza – så vi på valgdagen her for nylig overvejede om det nu også var klogt at dele kuglepen/blyant  med hinanden i stemmeboksen og alle syge fik besked om at blive hjemme.

Ja, undskyld min enfoldige og måske småflabede karikatur – selvfølgelig skal vi være årvågne i forholdet til klima, terror og smittefarlige epidemier. Men derfra og så til at gå i panik og blive fyldt med unødvendig frygt. Sådan at børn ikke kan sove, fordi de rent faktisk bekymres over, hvor meget vandet stiger og hvor de skal overleve sammen med deres familier, når eller hvis polerne smelter. Sådan så gamle mennesker ikke tør gå på gaden og vi hver især opruster vore hjem med overvågning og andet agent 007 udstyr og så videre i den dur. Ja, undskyld mig, men det er i min optik en kende overdrevent.

En norsk filosof Svendsen mener, at når vi beskæftiger os så meget med potentielle farer – altså ting der kunne ske – så er det, fordi vi egentlig ikke står overfor så mange reelle farer i det daglige. Vi skal ikke kæmpe med livet indsats for det daglige brød. Vi bor ikke på breddegrader, hvor der er borgerkrige og diktaturer. Gennemsnitsalderen er fornuftigt. Meget få af os bliver faktisk overfaldet, når vi begiver os ud i aftenmørket. Og der er vist ingen, der indtil nu er død af rester af sprøjtemidler i maden.

Men aldrig har så mange mennesker været bange for så meget – og det med så lidt grund!

Nuvel – frygt er et irrationelt fænomen. Hverken statistik eller sund fornuft kan banke vores frygt, der i yderste konsekvens fører til livslammelse og livsflugt, på plads! Det kræver mentalt overskud at kunne sige skæg for sig og snot for sig! For mulige farer og reelle farer smelter så ufatteligt nemt sammen.

Og så er vi tilbage på Herrens Mark julenat – englen står der stadig – i dette vort åndløse og måske frygtfyldte øjeblik åbner englen atter sin englemund og siger til dig og mig: FRYGT IKKE! Det er kort og godt svaret på al vores hændervridende ængstelse.

FRYGT IKKE er de to ord der ledsager det lys, som er kommet til verden med det lille Jesusbarn. FRYGT IKKE lyset er kommet for at fortrænge mørket – fortrænge løgnen – fortrænge fortrængningen – fortrænge FRYGTEN, så der kan blive plads til glæden!

Den glæden der rækker langt ud over juleaften – som også vil os 1. januar – og 17. marts og gennem hele den grå november måned – og som vil os, når vi står overfor livets store og uoverskuelige kendsgerninger: døden, lidelsen, smerten, sorgen, mismodet!

Så FRYGT IKKE kære menighed og med Jer hele byen – hele stiftet – hele nationen – ja hele kloden! Eller som englen siger det: FRYGT IKKE, thi jeg forkynder Jer en stor glæde, som skal være for hele folket!

For det er det eneste svar, der gives os! FRYGT IKKE! Det er svaret på altings undren – det er svaret på livets store og uoverskuelige gådefuldhed! På de to ord FRYGT IKKE skal vi sammen og hver for sig turde være midt i livet – livet igennem! Glædelig jul! AMEN

(denne præk er udviklet i frydefuld dialog med sognepræst Malene Bendtsen & sognepræst Lena Kjems)

JULEBØN:

Himmelske far! Vi takker dig for, at vi igen i år får lov at fejre din søns fødsel her på jorden.

Lad julefreden sænke sig over alle hjerter; både i de sørgendes og i de glades. Kom selv til os og giv os alle en glædelig julefest i aften rundt omkring i vore hjem.

Åbn vore hjerter, så vi kan tage imod dig og det Ord, du taler til os.

Vi beder om, at du vil være med din fred og glæde hos alle dem, der ikke kan fejre jul med deres kære;

vær hos søfolkene, vore soldater og andre der er udstationeret udenfor landets grænser,

vær hos dem, der ligger på sygehus og som har mistet eller skal miste en, de holder af. Våg med dem, der våger i denne nat.

Vær hos de, der sidder i fængsel med dom og dem som venter på dom.

Og vær hos flygtningene, der må fejre jul langt fra deres hjemland.

Kom til dem, som har det svært med julen: de ensomme og dem, der føler sorg – dem, der er bange for deres liv. Lad særlig dem mærke, at du kom til jorden for at være nær hos dem.

Herre, velsign vor julefest.

Reklamer