2. søndag efter H3K 2017

Indenfor meget kort tid er to nye gloser tilgået mit vokabularium. Den ene er århundredeshændelse og den blev sagt rigtig mange gange i forbindelse med stormen Urd, der tæskede løs på landets kystnære områder et døgns tid mellem jul og nytår. Urd er forøvrigt også navnet på en af de tre skæbnegudinder eller norner, som de retteligen hedder, i den nordiske mytologi. Den anden glose kom til mig torsdag aften og er russisk: kompromat. Det betyder helt konkret, at “nogen” har noget kompromitterende “materiale” på dig, som de ved lejlighed vil bruge mod dig, såfremt du ikke makker ret! Begrebet og metoden stammer tilbage fra Sovjettiden – og bruges stadig flittigt i Rusland – og lige nu går snakken så på, at den kommende amerikanske præsident Donald Trump måske/måske ikke skulle være blevet filmet i al hemmelighed engang i 2013, imens han muntrede sig med et par prostituerede på et hotel i Moskva … om det så er sandt eller ej er et fedt! For meningen med kompromat er, at det er nok at insinuere og true med en offentliggørelse af det kompromitterende materiale … Der skal med andre ord blot være tegn på … eller tales om, at der er tegn på, at den anden har foretaget sig noget amoralsk eller på anden måde forkasteligt … den anden person skal beklikkes, det er hele pointen i den manøvre …

Jesus gjorde masser af tegn og dem har især forfatteren til Johannesevangeliet fokus på. I det samlede evangelium, som vi kun læser et lille uddrag af i dag, støder vi på det ene under efter det andet, som alt sammen skal pege hen på noget andet, som skal fortælle os noget mere end, det vi blot kan se og høre lige her og nu. Skal vi bruge en moderne term, så kan man godt hævde, at forfatteren er pænt åndelig måske endda på den spirituelle måde … forstået sådan, at han gerne vil fortælle os noget om det guddommelige … det er der, han med alle tegnene for en stund vil bringe os …

Dagens tegn handler slet og ret om, at Jesus skaber vin ud af vand! Det interessante er ikke, hvordan han sådan rent teknisk gør det, der er ikke tale om en tryllekunst, som vi skal aflure delelementerne i! Derimod er der tale om et tegn, der viser hen på noget andet – på noget mere … mere god vin til et bryllup betyder – som oftest – at festen er god og det skal den fortsætte med at være … der skal festes igennem. Der skal hygges og danses og snakkes og nydes … og det alt sammen under GLÆDENS fortegn …

Fortælling står i skarp modsætning til dengang Jahve i det gamle testamente omdannede vand til blod. Tillad mig at friske historien op: Israelitterne var slaver i Ægypten under Farao. Han ville under ingen omstændigheder frigive dem, så derfor straffede Jahve dem – altså Faraos folk – med 10 plager! Den første får i lige her i citat: “Du skal sige til ham: Herren, hebræernes Gud, sendte mig til dig med en besked: “Lad mit folk gå, så de kan dyrke mig i ørkenen.” Endnu har du ikke villet høre. v17 Men dette siger Herren: Ved dette tegn skal du forstå, at jeg er Herren: Med staven, jeg har i hånden, vil jeg slå på vandet i Nilen, og det vil blive forvandlet til blod. v18 Fiskene i Nilen vil dø, Nilen vil komme til at stinke, og egypterne vil ikke kunne drikke vandet fra Nilen.” (2. mosebog kap 7 vers 16 – 18)

Vand bliver til blod og vand bliver til vin. To tegn: vand til blod viser, hvordan Jahve bliver vred og bruger sin magt til at destruere liv … vand til vin viser, hvordan Jesus generøst bruger sin magt til at opprioritere livet. De to beretninger hører naturligvis hjemme i hver sin kontekst, men immervæk to meget gængse måder at forstå Gud på … den krævende og strenge gud, hvis ansigt ingen må se! Og så ham menneskesønnen, der vedkender sig ethvert medmenneske og kun vil hin enkelte det allerbedste! Som sygehuspræst møder jeg i ny og næ den strenge gud, som vi har det med at tænke, når vort liv går i baglås på grund af angst, fortvivlelse, sygdom eller død. Så melder tanker sig måske – som en anden Urd: Hvad har jeg gjort forkert siden jeg skal straffes på denne måde af guds vrede …

Tegnet vi møder i dag er det første af de i alt 7 tegn eller skal vi kalde dem mirakler, som Jesus udførte frem mod den første påske, hvor han kynisk blev kors-myrdet og ifølge troen genopstod på den 3. dag. Alle 7 tegn (3 x helbredelser, bespisning, vandgang, vand til vin, dødeopvækkelsen) udførtes under GLÆDENS fortegn for, at vi som menighed kan blive klogere på, hvem denne Jesus så i virkeligheden ER … og ikke mindst var: født i Bethlehem, navngivet på den 8 dag, levede sit liv blandt alle slags mennesker: syge, beskidte, prostituerede, hedninge, børn, hunde for så til sidst at blive kompromitteret af farisæerne og de andre rettroende … THI hvem var han i virkeligheden? Guds levende søn? Eller blot en karismatisk vantro vandreprædikant med alt for høje tanker om sig selv, der gik omkring og misbrugte Guds navn?

Tegn – det være sig mirakler, undere, møder (evt. på russiske hotelværelser), samværs-situationer i det hele taget, er altid åbne for fortolkning. De vil afkodes og forstås og begribes. Tegn er også altid skrøbelige, for de kan mistolkes, misforstås, misbruges og miskreditere én selv og ikke mindst andre! Tænk blot på, når flere skal gengive, hvad der f.eks. skete i en diskussion eller en hændelse, hvor forskellige oplevelsen kan være … eller som en skrev fornylig: Når jeg som præst deltager i begravelsessamtaler og sidder sammen med en søskendeflok og taler med dem om deres afdøde far, kan jeg nogle gange tænke: det er da vist ikke den samme far, de har! (Gudmund Rask Pedersen – KD 7.1.2017)

Vi tolker altid ud fra tid og rum og ikke mindst gennem erindring og erfaring. Vi afkoder sætninger og situationer i forhold til, hvordan vi selv har det, for vi kan ikke tale om verden og nogen af de andre uden, at vi har os selv med. Måske har vi en dagsorden, noget vi vil opnå! Kan ske, vi rent faktisk vil bemægtige os noget eller nogen – på både den gode, mindre gode eller den direkte onde måde …

Julenat omfavnes vi af ordene: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! (Lukas kap 2 v 10 – 14)

I kristendommen skal tegnene, som Jesu gjorde, altid tolkes under GLÆDENS fortegn, det er den dagsorden, der sættes julenat! Ikke som en art flomme from selvglæde a la: se, hvad jeg kan og vil og selv tror! Jesu komme til verden er virkelig en sand og ubetinget glæde, som vil os det godt og det lige meget hvad! Så vi til hver en tid må opleve muligheden for at leve i tro frem for i mistillid, i håb frem for i tomhed og i kærlighed frem for i ligegyldighed.

Før vi siger amen, så skal et sidste tegn nævnes! Tegnet hvor Jesus gør vin til blod! Skærtorsdag sad Jesus med de 12 disciple og han vidste så udmærket, at en af dem havde “kompromitteret” ham! For sådan er det at være menneske – vi har det bevidst som ubevidst med at udøve store og små kompromata’er på hinanden … MEN på trods af det – svigt og forrådelse -, så lod Jesus brød og vin – legeme og blod – gå rundt til ALLE! Se, det er tegnet på Guds kærlighed! Den kærlighed der skal være en glæde for hele folket! AMEN

kompromat_01

Reklamer