Nytår 2017

I fredags var der i følge Danmarks Statistik 57 mennesker, der her til lands hedder Jesus! Det er jo egentlig ikke så mange, men indtil den nye navnelov trådte i kraft i 2006, så kunne Jesus slet ikke komme på tale; det var simpelthen ikke tilladt at døbe et barn Jesus. Så de der er ældre end 11 år og bærer Jesus-navnet kommer da også som oftest fra Den Iberiske Halvø eller fra et af de andre spansk-talende lande. Og i min research fandt jeg så forøvrigt også ud af, at H(r)ésu (som det udtales på spansk) ofte er et slægtsnavn, som sønner arver fra deres fædre … efterhånden er denne tradition på retur. I følge en spansk statistik så er Hugo en sikker 1’er lige nu i Spanien.

Før 2006 var det altså ikke muligt at blive døbt Jesus. En norsk navne-forsker Ivar Utne udtaler da også: “Jeg kan ikke forestille mig, at selv meget troende, kristne nordmænd ville give deres drenge navnet Jesus. Det vil simpelthen blive opfattet som pralende.” (KD 22.12.2005)

Anderledes i de katolske lande! En ældre herre fra Madrid, der kom til Danmark for 51 år siden fortæller, at da han blev gift i den “katolske kirke på Nørrebro, var der en lille dreng, der sagde til sin mor: “Hvordan kan det være, at Jesus gifter sig, når han hænger deroppe?« Det har jeg aldrig glemt, den var god!”” slutter han smilende (Berlingske 17.12.2010)

Hvad jeg vil med denne intro er at sige, at Jesus er et særligt navn på vore kanter! Det kan man ikke sådan hedde enten af fromme grunde eller af langt mere blufærdige eller sekulære årsager … Men faktisk var navnet Jesus et ganske almindeligt drengenavn på Jesu egen tid! Jesus er forøvrigt en græsk pendant til det hebræiske Josva, som betyder “herren frelser” – den detalje vender jeg tilbage til senere.

For mig er en af pointerne, at Gud valgte, at hans egen søn skulle have et helt almindeligt navn! Et navn han allerede fik den dag, da ærkeenglen Gabriel lod Maria vide, at hun skulle føde Guds egen søn!

På intet tidspunkt skulle det lille krybbe-barn tiltænkes eller tilbydes særlige privilegier! Hverken før, under eller efter hans gang på jorden. Hele Jesu liv skulle være som dit og mit! Men med den ene – ihvertfald for mit eget vedkommende – forskel, at han – Jesus – forblev tro livet igennem! Han forblev tro i den kærlighed, der netop er Guds ypperste kendetegn. Tegnet der binder os mennesker sammen i tykt og tyndt – og som på trods holder os fast på, at der altid er en ny begyndelse – en opstandelse om man vil. Thi “kærligheden der skjuler mange synder”, som der står at læse i 1. Peters brev kap 4. v. 8b.

I dag er det på en måde også en ny begyndelse! Vi tager hul på det herrens kalender-år 2017! Realisten vil måske sige: “Nytår? Her er intet nyt år. Datoerne vil skifte, men alt er i bund og grund ved det gamle. Jeg er ved det gamle. Du er ved det gamle. Vi er alle ved det gamle …” (citat Malene Bendtsen). MEN for andre er årsskiftet forbundet med håbet om, at midt i en stor sorg må der atter blive plads til glæden. Eller at året må byde på nye muligheder, som kan skabe tiltrængte forandringer i hverdagens måske for nogen opslidende – eller direkte enerverende – trummerum.

FORANDRING er, hvad vi (måske) længes efter og som italesættes med nytårets drømme og forsætter. OG ja vi lægger planer og ja vi køber ovenikøbet et medlemsskab af en fitnessklub og måske enkelte af os omkring påsketid må erkende, at vi kun nåede at bøje jern eller stå i hundestræk en enkelt gang eller to … og måske er der andre af vore planer, der ikke helt flasker sig, som vi havde forestillet os det … og måske vil glæden stadig have svært ved at fortrænge sindets mørke … MEN det skal ikke afholde os fra at håbe! Kristendommen er – også – at turde tro på forandring!

Samtidig ængstes rigtig mange mennesker også over de FORANDRING, som verden undergår lige nu … nye præsidenter … unioner der måske opløses eller ihvertfald ændres … varmerekorder på Svalbard og andre polar-områder … krige og flygtninge-strømme, der synes både ulidelige og uendelige … religiøs- og ideologisk fanatisme, der tonedøvt og uden respekt for andres ve og vel majer gud og hvermand ned midt i hverdagen … robot-teknologi og alt det andet der kan udløse nervøsitet – blot for at nævne et par af de emner, der fylder rigtig meget OG så bliver jeg (desværre også) nødt til at nævne mediernes ofte åndløse og evindelige overdramatiseringer og dyrkelse af tragedier og flor-lette sensationer kombineret med det gamle års nye bølge/trend af de såkaldte “fake news” – aka løgne-nyheder … Alle disse emner kan enten få nihilisten frem i én, så én tænker: vi degenerer hurtigere end lyden bryder muren … eller få det til at løbe en koldt ned af ryggen, så én langsomt men sikkert lammes af frygt …

Og godt nok betyder Jesus/Josva herren frelser! Ikke forstået som, at Gud så kommer og rydder op – på børneværelset (!) – efter vores kaos og det der er værre. Derimod betyder herren frelser, at vi alle som én er velsignet i kraft af skabelsen og for de døbte i dåben. Denne velsignelse bliver vi mindet om hver evig eneste gang, vi mødes i gudstjenesten. Med og i denne velsignelse vil Gud, at vi tager ansvar … I Prædikerens Bog kapitel 3 i det gamle testamente står der noget meget meget klogt og jeg gengiver efter hukommelsen: “Gud har givet mennesker den plage (…), at han har lagt dem verdens gang på sinde” … Vi har med andre ord et ansvar for det, hvad vi roder os selv, hinanden og jordkloden ud i!

Lad os derfor gøre ANSVAR til et nytårsforsæt! I stedet for at resignere og vente på, at en synlig voksen kommer og gør, hvad vi enten ikke selv magter eller orker eller tror på, så lad os gå fra kirke i dag og tænke, at på hver eneste dag i 2017 vil vi hver især tage lidt ansvar … for hvad, det må hver enkelt selv rode med! Men tager vi bare en smule ansvar, så bliver vi også lidt friere … lidt friere til at leve vort liv i fred og kærlighed … det er der trods alt god mening i … GODT NYTÅR!

15741073_10154971088798054_3442035287128622418_n

Reklamer