Nytår 2014

Horror Vacui er latin og betyder mundret oversat ”vakuum-angst” eller mere forståeligt sagt ”frygten for det tomme rum”. Siden Aristoteles har naturvidenskaben nemlig været interesseret i om, der virkelig fandtes et ”Ingenting” – om ”det absolutte tomrum” eksisterer! Lad mig straks afsløre, at der gives ikke noget ”Ingenting”. Såvidt jeg har læst mig til det, så kan lyde fjernes totalt, men lyset kan aldrig.

Indenfor malerkunsten kendes begrebet også og det i langt de fleste kulturer. Kendetegnet er, at lærredet eller papiret er totalt dekoreret. Ikke en tom plet er tilbage – figurer og personer dækker det hele! Præcis hvad også kendetegner kirkekunsten i barokken! Hver eneste krog – nok så undseelig – er fyldt op med figurer og krummelurer. Ofte er der brugt guld, så det klasker – AL plads – hver eneste millimeter er fyldt ud med form og farver! Kingo – efter min mening – en af verdens allerbedste poeter – lod bl.a. sin Horror Vacui komme til udtryk i ortografien – altså i sine retstavningsregler (det var så før det stats-autoriseret stave-politi fik det sidste ord); hvis der f.eks. skulle stå 2 f’er i en glose, så kunne han snildt smide 1 eller 2 ekstra ind i ordet, så der måske kom 3 eller 4 f’er lige efter hinanden! Thi, der gives intet tomt rum!

Sådan kan én ellers godt føle det! Som f.eks. da jeg forleden skulle købe en kalender for 2014! Det er med en vis andagt, at den først pilles ned fra hylden hos papirforhandleren – og derefter betales, overrækkes én og bæres hjem – for så at blive åbnet for allerførste gang! Den er endnu ukrøllet – unusset – uindviet – og med et halvt citat hentet fra Rifbjergs digt ”Frihavnen” fra samlingen ”Konfrontation” 1960, så er den ”tom – tom – tom – saligt tom”.

ET nyt år ligger samlet mellem en hård forside og en hård bagside – endnu uden så meget som en eneste nedskrevet note, aftale eller fødselsdag, der skal huskes … – her kunne jeg så straks lade mig gribe af vakuum-angst og med lynets hast få skrevet alle dagene til med både dit og dat plus de obligatoriske nytårs-fitness-og-løbe-forsætter kombineret med diæter og hva’ vi ellers planlægger på papiret! MEN jeg kunne jo også lade være – og ikke falde for forne tiders ”frygt for det tomme rum” – og i stedet forsøge – måske som en art øvelse – at glæde mig over, at 2014 endnu ikke – eller jeg burde nok sige allerede – er plastret til med diverse gøremål, excel-aktiviteter og over-jeg’s-tænkning. Ja, på en måde forsøge at finde fred i, at sekunderne, minutterne, timerne, dagene lige nu ikke er fortygget og slet ikke behøver være sat i system! Med andre ord livet er på ingen måde fortolket før, det er levet.

Forfatteren til Jakobsbrevet – den 2. læsning fra alteret lige før – siger det på den mere karske og jordbundne måde: I aner ikke, ”hvordan jeres liv er i morgen”. Næ, og det er sandt … vi aner ikke, hvad livet i det nye år vil byde os! Men erfaringsmæssigt så ved de fleste – i hvert fald skal alderen nok lære én det -, at der er plusdage og der er minusdage og nogen gange veksler de ikke på den der harmoniske og symmetriske måde, som føles balance-rar! Der vil også være dage i det nye år, hvor alenehedens rum – den eksistentielle udgave af Horror Vacui – vil omslutte sindet og dræne det for energi og troen på, at det nok skal gå på trods!

Men hvis vi nu sammentænker fadervors begyndelse- og slutnings linje som menneskelivets pendant til kalenderens stive omslag omkring de endnu fremtidige og ubrugte dage! Altså at vort liv er omsluttet af et ”Vor Far, du som er i himlene” og et ”For dit er Riget og magten og æren i evighed”.  Så kunne disse to linjer tolkes som summen af hele skabelsen – og imellem disse skal skabningen – det vil sige du og jeg og alle de andre plus hvad der ånder på jorden – leve!

LEVE af og i det lys, der kom til verden julenat og som har sit afsæt i skabelsens skabelse – dengang Gud så, at det var – og til stadighed er – godt! Det er det velsignelsens lys, der skal følge os alle dage – på såvel de gode som de dårlige og på de virkelig hæslige – på de planlagte og de uplanlagte – følge os når vore nytårsforsætter konkret sætter sig igennem og vi virkelig ryger mindre, spiser sundere og motionerer bedre – men som også følger os, når de – nytårsforsætterne – alle som en går i vasken og vi troligt fortsætter i den samme plovfure, som vugger os videre i vanens trygge gentagelse …

LYSETs velsignelse er, hvad vi sendes ind i det nye år med! Det følger os og det forfølger os – det lader sig nemlig ikke slukke eller spærre inde i ingenting! Og når vi fanges og lammes af vakuum-angst og anden ensomhed og hverken magter at kigge op eller ud, så er lyset der stadig – det er der for at minde os om, at der altid er mere liv, der skal leves …

Godt nytår!

Det tomme rum. Lyset påvirkes ikke af vakuum, men lyden gør - fuglen kan ses, men den angstfulde kvidren kan ikke høres. Vil den kunne overleve det lave tryk? "An Experiment on a Bird in the Air Pump" (1768) af Joseph Wright af Derby (1734-1797)

Det tomme rum. Lyset påvirkes ikke af vakuum, men lyden gør – fuglen kan ses, men den angstfulde kvidren kan ikke høres. Vil den kunne overleve det lave tryk? “An Experiment on a Bird in the Air Pump” (1768) af Joseph Wright af Derby (1734-1797)