Glædelig Genforeningsdag!

Det er 98 år siden, at Sønderjylland atter blev forenet med Danmark! Om 2 år fejres 100 års dagen med et dansk-tysk venskabsår. Den tyske udenrigsminister Heiko Maas udtaler d. 13. juni 2018:

‘De tysk-danske forbindelser har aldrig været bedre end i dag. Tyskland og Danmark er gode naboer og tætte, fortrolige partnere i Europa og verden, og forholdet mellem mindretallene på begge sider af grænsen er forbilledligt. Derfor er jeg særligt glad for, at vi i 2020 fejrer det dansk-tyske venskab i begge lande’.

Programmet vil blive offentliggjort i 2019!

(en af de mange valgplakater op til afstemningen d. 10. februar 1920)

Reklamer

Valdemarsdag 2018

(tekstlæsning: Matt 22,15-22)

Valdemarsdag er en sand festdag, hvor vi fejrer vort flag! Myten vil, at for 799 år siden d. 15. juni 1219 dalene Dannebrog ned over Kong Valdemar og hans hær, da de var allermest trængt, under slaget ved det nuværende Tallinn i Estland. Resultatet blev, at det himmelfaldne flag gav kongen og hans hær både kræfterne og troen tilbage på, at de kunne sejre! Hvilket de så gjorde.

C.A. Lorentzen (1746-1828), Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallinn) i Estland den 15. juni 1219, 1809

Den historie har vi taget til os! Der er vist flere udlægninger, men summasummarum jeg tror faktisk ikke, der findes et folk, der i den grad bruger flaget så meget, som vi gør her til lands! Mange af os flager så snart, det er muligt! Der er de officielle flagdage for kongehuset, så er der kristendommens højtider og d. 9. april og d. 5. maj – og ikke mindst d. 5. september, hvor vi mindes og ære de soldater, der faldt for Danmark – og så er der selvfølgelig også dagen i dag!  Dertil er der alle de uofficielle, når vi i blandt familie og venner fejrer fødselsdage, begivenheder, mærkedage med dannebrog hejst til tops og/eller velplaceret i lagkagen. Der er de triste og sørgelige dage, når vore kære er døde. Så er der havnefester og fint besøg! Når vi afvikler idrætsstævner og når de frivillige organisationer er samlet! Continue reading “Valdemarsdag 2018”

Valdemarsdag 2015

I forbindelse med Danmarks Samfundets fejring af Valdemarsdag vil der i Budolfi kirke blive afholdt en festgudstjeneste. Prædiken vil tage sit udgangspunkt i 3. søndag efter trinitatis: Lukas 15,1-10:

En fåreflok på 100 stod på Herrens mark – 1 får forlod af uviste grunde gruppen – tilbage stod 99 og så sikkert mere eller mindre fårede til … men hvad skete der lige i gruppen?

Får er langt mere end tuttenuttede vattotter, der holder græsset nede. Får er faktisk stride og ofte onde overfor hinanden. De mobber hinanden, de driver hinanden ud af fællesskabet og de kan oven i købet finde på at drukne hinandens unger i drikketruget.

En viden jeg fik da jeg hørte tre tænksomme mennesker: en filosof, en forfatter og en fremtidsforsker vende og dreje begrebet ondskab. De tre kom langt omkring i deres udfoldelse af ondskaben. Ondskab, hævdede den ene, er, når vi ikke har modet til at stå op og gå imod det, som synes åbenlyst forkert. Når vi for eksempel blindt følger strømmen dovent og uelegant hopper med på f.eks. en syg og menneskefjendsk ideologi – og her blev der tænkt på alle de totalitære regimer, der fyldte godt op i det 20. århundredes landskab.

Continue reading “Valdemarsdag 2015”