Hope, jokes and dogs!

‘It seems to me that the good lord in his infinate wisdom gave us three things to make life bearable – hope, jokes, and dogs. But the greatest of these was dogs.’ (Robyn Davidson)

#hvaddergørlivetudholdeligt

Reklamer

Konfirmations-præk 2018

En af de Jesus-historier SOM konfirmanderne og jeg igen og igen er vendt tilbage til ER den jeg netop har læst (Johannes 8,1-11 se nederst) … interessant nok er den aldrig prædiken-tekst om søndagen, selvom det nok er en af de absolutte kerne-tekster i min teologiske optik.

Den er vigtig, fordi den vender op og ned på al religion. Jeg vil vove den påstand, at med dette stykke evangelium, I netop har hørt, får kristendommen en ny agenda! Tillad mig at folde det ud …

Se, prædikestolen her i Budolfi hviler ovenpå Moses! Dernede under mig sidder han med de 2 lovtavler – de 10 bud … som blot er et minimalt uddrag af de mange forbud og påbud, teologien i det gamle testamente rummer og ikke mindst fordrer. Faktisk er der over 600 regler for ALT mellem himmel og jord – nedskrevet … overfor denne nedmejslede lovgivning skrives der i dagens evangelium en ny lov. Jesus sidder stille og roligt og skriver med en finger i sandet … vi får ikke noget at vide om, hvad han skriver … måske det ikke er så vigtigt … måske vi i stedet skal løfte blikket fra alle regler, love og gammel sammenbrygget præste- og anden småborgerlig moral … og i stedet være i livet! For det er jo, hvad Jesus beder mændene, der kommer slæbende med kvinden, om! De henviser straks til Moses, der har “påbudt os at stene den slags kvinder”, som de slet og ret siger! Continue reading “Konfirmations-præk 2018”

Konfirmations-præk 2016

Torsdag morgen hørte jeg et – for mig – nyt udtryk: hver-for-sig-fund … hver-for-sig-fund … glosen står i modsætning til sam-fund! Da jeg så googlede den, viste den sig alligevel ikke at være særlig ny. Når jeg nævner dette nye udtryk, så er det ikke, fordi jeg skal komme med hverken en kultur- eller en social-kritik. Det er efter min bedste overbevisning slet ikke en prædikens opgave! En prædiken handler derimod om at sætte ord på både Gud og menneskets væren – på vores eksistens – med alle de udfordringer, som ethvert menneskeliv måtte møde på sin vej!

Min påstand i dag vil derfor være, at i gudsriget – altså i den verden som vi fødes ind i og som vi lever, ånder og dør i – der er der faktisk plads til begge dele – til både hver-for-sig-fund og samfund. Plads til individualitet og til fællesskab! Især hvis vi tør tænke dem sammen uden at reducerede det ene i forhold til det andet.

Min påstand henter jeg belæg for i det evangelie-uddrag, som jeg læste lige før. Nemlig i beretningen om kvinden, der blev grebet i hor. Continue reading “Konfirmations-præk 2016”

Valdemarsdag 2015

I forbindelse med Danmarks Samfundets fejring af Valdemarsdag vil der i Budolfi kirke blive afholdt en festgudstjeneste. Prædiken vil tage sit udgangspunkt i 3. søndag efter trinitatis: Lukas 15,1-10:

En fåreflok på 100 stod på Herrens mark – 1 får forlod af uviste grunde gruppen – tilbage stod 99 og så sikkert mere eller mindre fårede til … men hvad skete der lige i gruppen?

Får er langt mere end tuttenuttede vattotter, der holder græsset nede. Får er faktisk stride og ofte onde overfor hinanden. De mobber hinanden, de driver hinanden ud af fællesskabet og de kan oven i købet finde på at drukne hinandens unger i drikketruget.

En viden jeg fik da jeg hørte tre tænksomme mennesker: en filosof, en forfatter og en fremtidsforsker vende og dreje begrebet ondskab. De tre kom langt omkring i deres udfoldelse af ondskaben. Ondskab, hævdede den ene, er, når vi ikke har modet til at stå op og gå imod det, som synes åbenlyst forkert. Når vi for eksempel blindt følger strømmen dovent og uelegant hopper med på f.eks. en syg og menneskefjendsk ideologi – og her blev der tænkt på alle de totalitære regimer, der fyldte godt op i det 20. århundredes landskab.

Continue reading “Valdemarsdag 2015”

Tabuer og tynde nerver

Af-stigmatisering

Om ikke så lang tid skydes den store landsdækkende AF-STIGMATISERINGS-KAMPAGNE i gang. Landets 5 regioner og en lang række bruger- og pårørendeorganisationer har bestemt sig for at sætte fokus på de forskellige psykiske lidelser. Den generelle mangel på viden om sindslidelser har været med til at cementere et negativt billede af personer med psykiske problemer. Derfor vil kampagnen forsøge at få afdækket de tabuer, som cirkulerer imellem os alle. Det være sig blandt de såkaldt raske, de kronisk syge, de tidligere syge, ægtefæller, kærester, arbejdspladser, venner, bekendte, familier og i sundhedssystemet.
Stigma kommer af græsk og betyder brændemærke. Og i en nylig udgivet undersøgelse oversættes stigma med ”miskrediterende særtræk” og henviser til en gruppe, der på den ene eller anden måde skiller sig ud fra normen eller fra idealbilledet om det velfungerende menneske.
Mens jeg læste mig igennem rapporten, så stod det mig på en gang lysende klart, at Jesu gang på jorden på en måde kan beskrives som en lang AF-STIGMATISERINGS-KAMPAGNE.
I rapporten er der udsagn fra både raske og syge mennesker og det jeg især måtte hæfte mig ved, var skammen over at leve med en psykisk lidelse. Alt for mange vil helst leve i det skjulte med deres sygdom. For eksempel vil 1 ud af 5 skjule sygdommen for deres partner, nære venner og familie. 1 ud af 4 vil helst ikke fortælle kollegaerne noget. Tænk sig, hvor mange kræfter et menneske, der i forvejen har det skidt skal bruge oveni for at holde facaden… altså lige indtil den krakelerer.
Men kristendommen vil ikke, at vi skal skjule vores tynde nerver og slet ikke, at vi skal skamme os over dem.  Alt kan tåle at komme frem i lyset og alle slags problemer var Jesus vedkommende. Hans løsninger pegede altid hen på fællesskabet. Og så er det faktisk et fedt, hvad vi har med os i bagage. Vi er velkomne med al vores skam og skyldt.
Jesus mødte med andre og mere moderne ord mennesket, hvor det nu engang var. Peter der svigtede, Judas der forrådte. Kvinden der blev grebet i hor, tolderen der krævede penge ind til besættelsesmagten, farisæeren der stædigt holdt fast på sin religiøse doktrin. Han mødte lamme, spedalske, blinde, forrædere og alle os andre. Og det han ville er, at vi skal leve vort liv i fællesskab med hinanden. Hvis nogen havde dømt os ude, så ændrede han nådigt den dom og dømte os inde. For intet menneske skal nogensinde overlades til sig selv og sit eget mørke.
På grund af denne grænseløse kærlighed til sit medmenneske blev Jesus langfredag klynket op på korset. Og på det kors tog han alle vore ”miskrediterende særtræk” med sig, Han kunne have valgt en anden løsning, f.eks. være steget ned, gået sin vej og dermed valgt sig selv. Men han valgte os, han hang for os og gik så at sige planken ud og fik ad den vej det sidste ord (kom i Budolfi og Klosterkirken i påsken og hør dem udlagt!)
Kærligheden viste sig dermed i kød og blod at være den konkrete Guds virkelighed. Det er den grænseløse kærlighed, som vil, at også vi skal leve vort liv med de mentale sårmærker, som ethvert menneskeliv pådrager sig i mere eller mindre grad.
Omsluttet af Jesu Kristi kærlighed skal vi turde rumme hinanden og få modet til at tale højt om de såkaldt ”miskrediterende særtræk”, så intet menneske behøver at gemme sig i skam over ikke lige at passe ind i den norm, som efterhånden, og Gud ske tak og lov for det, er blevet langt mere broget og mangfoldig end engang.

Danske Regioner, Dansk Sundhedsinstitut og Det Nationale Forskningscenter For Velfærd: ”Stigma og psykiske lidelser – som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Danmark”.  2010

(from påskeklumme i Budolfi Sogneblad 2011)